Stilstand.....
På førstedagen stod den på 200 m individuelt. Jeg løber et godt indledende løb fra bane 4, og vinder mit heat. Tiden blev 22,44 sek, hvilket viser sig at blive 3.bedste tid. I finalen løber jeg et tilfredsstillende løb fra bane 2, og snupper bronzen. Efter løbet havde jeg en lidt blandet følelse, da jeg egentlig følte, at jeg havde et optimalt løb, men alligevel tabte en potentielt bedre placering, når man ser hvor tæt Hyde, Bube og jeg ligger i opløbet:
Billedet er taget af en lokal fotograf fra Skive (www.skiveam.dk)
På andendagen stod den på 400 m, hvor jeg desværre kun var seedet som nummer 4, selvom jeg havde løbet 3.hurtigste i Danmark i indesæsonen. Dette betød, at jeg fik bane 4 i b-finalen, hvilket dog ikke nødvendigvis er en ulempe. Jeg fik selvfølgelig ikke muligheden for at løbe mod mine nærmeste konkurrenter, men til gengæld fik jeg en god bane at løbe i. Inden løbet havde jeg besluttet mig for, at jeg ville satse 100% og lægge hurtigt fra land på første omgang. Hvis jeg ramte dagen, så ville jeg også ende i medaljerækken...
Desværre oversatsede jeg måske en smule, og gik for meget ned allerede 120 m før mål. Sluttiden var 49,86 sek og var ikke et retvisende billede af min form. Da A-finalen er overstået, viser det sig, at det måske ikke havde været nødvendigt at satse helt så hårdt, da en tid på 49,72 rakte til en 3.plads. Ærgerligt, men jeg løb min chance.
Dagens sidste konkurrence var 4x200 m, og jeg var opsat på at give den en ordentlig skalle for at slutte DM godt af. Jeg ville gerne revanchere mig lidt fra 400 meteren, og samtidig er der noget specielt ved at løbe stafet sammen med 3 klubkammerater. Vores hold bestod af trespringeren, Peder Nielsen (1.tur), Jesper Simonsen (2.tur), Andreas K. Christensen (3.tur) og jeg selv, som fik lov til at slutte af. Der var 8 tilmeldte hold, og vi skulle løbe i 2.heat mod Holstebro, Korsør og Skive, hvor vi regnede med at skulle kæmpe med Holstebro om heat-sejren. I første heat løber KIF, Sparta, Skive og Greve, og Sparta vinder suverænt i tiden 1.30,79 sek.
Personligt tænker jeg overhovedet ikke på hvilken placering vi kan opnå efter at have set Sparta løbe, men udelukkende på, at vi bare skal ud og give den gas... Vi får hidset hinanden godt op, og løber alle helt optimalt. Her er lidt billeder fra løb
Billederne er taget af Ole Kvist.
Efter løbet er der lidt tvivl om hvad vores præstation rækker til, da vi tilsyneladende ligger tæt på Spartas tid. Efter et par minutter kommer forløsningen og overraskelsen..... 1.30.71 sek - 8/100 dele hurtigere end Sparta. Vi jubler, og er samtidig lidt chokerede over, at det blev så tæt - specielt når vi ikke løb i samme heat som Sparta. Guldmedaljen var den første for os alle 4 i seniorrækken, og specielt for Andreas K.C var det stort. Her lykønskes han af sin far:
Ugen efter DM stod den på mesterskab igen - denne gang klubmesterskab på 60 m. Jesper Simonsen stillede ikke op, så jeg måtte sammen med Andreas K.C forsvare sprinternes ære mod springerne. Det lykkedes heldigvis for mig og tilmed i ny pr på 7,26 sek. Peder Nielsen bliver 2'er i 7,28 sek, mens sprinteren/stangspringeren, Holger Rytter bliver 3'er i 7,41 sek.
Efter en god uges pause stod den forberedelse til udendørssæsonen. Det var benhårdt at komme i gang med den forøgede træningsmængde. I små 3 uger arbejde vi primært aerobt for at fokusere mere på den anaerobe træning på påsketræningslejren i Portugal. Den aerobe træning forløb ok i Danmark, men overgangen til sprintløb på en hård bane i Portugal gjorde at mine lægmuskler sagde fra. Mens sprinttræningen ikke gik optimalt viste jeg dog fremgang i vægttræningslokalet - bla. med pr i frivend på 4x105 kg.
Selvom lægmusklerne var lidt pressede, fik jeg dog trænet nogle hårde intervaller på græs.
Sidste begivenhed som er værd lige kort at nævne, er min deltagelse i Amnesty Internationals fakkelløb i dag i Århus midtby. Amnesty International har arrangeret et fakkelløb i gennem hele Danmark for at sætte fokus på de kinesiske menneskerettigheder, som stadig bliver brudt. En vigtig forudsætning for, at jeg ville deltage som fakkelbærer var, at løbet ikke skulle opfordre til nogen form for boykot af OL. Jeg er generelt af den mening, at sportsudøvere ikke nødvendigvis skal være holdningsløse, men de skal ikke tages som gidsler, fordi IOC har valgt Kina som værtsland. Da Amnesty samarbejder med DIF og DOK blev jeg fra flere sider forsikret om, at de ikke gik ind for et boykot af OL. Med det in mente ville jeg meget gerne hjælpe Amnesty med at sætte fokus på menneskerettighederne i Kina.
