Stor fokus på Jannick og co.
20/01/2008 21:00
Udover selv at være aktiv atletikudøver er jeg også træner i spring og sprint for nogle talentfulde ungdommere i Aarhus 1900, og de sidste par uger har været begivenhedsrige for mange af de aktive...
Specielt stor fokus har der været på Jannick, som nåede en milepæl ved at springe 200 cm for første gang i højde. Det var ved et lille ABC-stævne i Marselisborghallen, og siden da har der været bud efter ham fra blandt andet JP og TV2 Østjylland. Indslaget fra sidstnævnte kan ses her på siden. Det har været en stor omvæltning for ham, men han har håndteret det rigtig flot. Senest viste han til Vestdanske mesterskaber i weekenden, at han kan præstere op til sit bedste, selvom der er stor fokus på ham. Dette resulterede i en ny PR på 2,01 m og nogle gode forsøg på 2,03 m.
Der var dog også andre fra gruppen, som gjorde det meget flot til Vestdanske mesterskaber. Ekatarina vandt lørdag højdespring med et spring på 1,59 m og dagen efter gentog hun succesen i trespring ved suverænt at vinde i ny PR på 10,82 m. Meget flot taget i betragtning af, at hun har været en del plaget af skader det sidste stykke tid.
Samuel havde også en god medaljehøst i denne weekend. Han vandt længdespring i ny PR på 5,91 m, blev 2'er på 60 m og vandt kuglestød. Samuel har allerede klaret talentudviklingskravet, men er desværre stadigvæk for ung til at kunne kvalificere sig. Sidste mand i aktion var Kofi, som slog pr på 60 m lørdag og vandt bronze på 60 m hæk søndag. Et stort tillykke til dem alle fra en stolt træner!

|