Træningslejr i Portugal

Jeg er lige nu på træningslejr i Portugal og det er tid til en lille update.
Fra min daglige træningsgruppe er vi Sara, Martin, Ina Marie og mig selv. Derudover er Mikkel hernede, da han også er sprint/hæk-træner i DAF.

Vi ankom i lørdags og ud fra vejrudsigten så det ud til at det meste af træningen hernede skulle foregå i regnvejr, men enten er de ikke så gode til at forudsige vejret hernede, eller også har de noget behageligt regnvejr, fordi der har været næsten skyfrit i samtlige dage indtil nu.

Træningen hernede er gået rigtig godt! Jeg føler mig stærk både på intervallerne og i vægttræningen. I dag løb jeg 500 m intervaller med Jacob Riis fra Aalborg, og selvom vi begge var lidt ømme i benene, kom vi i gennem i god stil. Lækkert at have én at løbe intervaller sammen med hernede.

Nu skal jeg have 2 dage mere med gode træningspas hernede, og så vender vi ellers næsen hjemad mod Danmark.

|