"Hej, er du manager for nogle udøvere hernede?"

Jeg står i lufthavnen i Berlin og snakker til en midaldrende, sort mand, som tydeligvis skal til finalen i Golden League på det olympiske stadion i Berlin. Den officielle udsending fra Golden League har nemlig lige bedt ham om at vente 5 min i lufthavnen.

"Nej, jeg er bare hernede sammen med min kone for at være tilskuer." Nå, jamen hvorfor får han så sådan en fin officiel modtagelse, hvis han bare skal være tilskuer, tænker jeg.

"Jeg har engang været med til Aarhus Games engang!" Han har tydeligvis set min trøje, som er blevet lavet i anledning af vores deltagelse i Europa Cup.

"Fedt, hvad deltog du i der?"

"Jeg løb 400 m"
Hmmm, så burde jeg da vide hvem han er, hvis han har været rigtigt god. Jeg spørger ham om hvad hans bedste tid var i håb om, at det måske kunne lede mig på sporet om hvem han var.

"Min bedste tid er 47,02 sek".

"Nå", tænker jeg. Så god har han da heller ikke været så.

"Nå, det er da okay", siger jeg. Jeg prøver at lyde som om det er ret godt, men det er vist ret tydeligt at høre, at jeg ikke er imponeret.

"hmeme Moses", mumler han og peger på sig selv. Han kigger på mig som om, at nu burde jeg vide hvem han var.

"Undskyld, hvad?"

"Edwin Moses", siger han igen. Han ser ret undrende på mig.

"Okay, det var hyggeligt at møde dig!"
Jeg aner stadigvæk ikke hvem manden er, og nu kommer den officielle udsending fra Golden League og eskorterer ham ud til en ventende bil med tonede ruder.

Jeg går over til Jens Barslev, som også er med på turen.

"Hvem var det du snakkede med?", spørger han meget interesseret.

"En eller andet som hedder Edwin Moses, men han har vist ikke været særlig god. Han sagde, at hans bedste tid var 47,02 sek på 400 m"

Jens begynder og smile og siger: "Jeg tænkte nok, at det var ham!". Jeg kigger spørgende på Jens.

"Han er tidligere verdensrekordholder og en legende på 400 m hæk. Det er 400 m hæk han løber og ikke 400 m flad", siger han forklarende. Da Edwin Moses sagde 400 m til mig gik han naturligvis ud fra, at jeg vidste det var med hække; han er jo en verdensstjerne.

Nøj, hvor føler jeg mig dum nu! Jeg har lige fornærmet en af verdens i gennem tiderne bedste 400 m hækkeløbere ved at fortælle ham, at 47,02 sek på 400 m hæk; "da er okay."
Der er dog ikke mange til at grine af mig... Alle pigerne er nemlig stukket i fuldt firspring ud af lufthavnen og hen mod bilen med de tonede ruder. Ti min. senere kommer de lykkelige tilbage med autografer på billeder, som han naturligvis selv har medbragt (som den verdensstjerne han er).

God start...

Dagen efter skal vi i gang med det, vi er hernede for; deltage i Junior Europa Cuppen for klubhold. Stadionet bærer præg af, at der ikke helt er penge nok til at vedligeholde de ellers gode faciliteter, som blev bygget under DDR. Det lader vi os dog ikke påvirke af. Hele dagen er vores piger godt med i den samlede konkurrence indtil vi kikser i to discipliner, som vi på papiret skulle have haft en del point i. Vi rykker derved først ned på en samlet 5.plads og senere 6.plads. Dette bliver desværre også slutresultatet. Ærgerligt med de to kiksede discipliner, men pigerne skal dog have den ros at de kæmpede bravt hele dagen.

Pigerne var trætte og lidt slukørede ovenpå en hård dag, men dette ændrede sig hurtigt i bussen på vej tilbage til hotellet. Vores ungdomskonsulenter, Jens og Jens, havde hele dagen forsøgt at arrangere transport og købe billetter, således at vi søndag kunne tage til Berlin og se finalen i Golden League. Det lykkedes til sidst, og vi fik fat i nogle af de sidste billetter ud af de i alt 70.000 pladser. Dette blev proklameret i bussen på vej tilbage til hotellet og pigerne jublede vildt (trænerne var heller ikke helt utilfredse).

Søndag morgen rejser vi fra Cottbus til det olympiske stadion i Berlin. Stemningen er fantastisk; Vi skal se FINALEN i Golden League foran 70.000 ellevilde tilskuere. Jeg bliver ikke mindre begejstret, da jeg hører, at Jeremy Wariner skal løbe 400 m.

Vi ankommer til stadion ved 12-tiden og det er KÆMPE stort. Jeg har været på mange store stadions i Europa, men dette slår alligevel alt. Vejret er fantastisk til atletik, så vi nyder bare solen, mens vi ser verdensstjernerne præstere live. Det blev desværre ikke til nogen verdensrekord af Wariner denne gang, men sikke en fantastisk oplevelse at se ham løbe live (for ikke at snakke om Isinbajeva, Pitkamäki, Thorkildsen, Spearmon, Kallur og mange flere).

Under et midtvejsshow bliver en masse tidligere verdenstjerne kørt rundt på stadion, heriblandt Sergej Bubka og hvem ellers....verdensstjernen Edwin Moses. Jeg må hjem til atletik-historiebøgerne...