Træningsupdate

På denne tid af året sker der normalt ikke så meget på atletikfronten - det handler mere om benhård vintertræning! Nu synes jeg dog ikke at denne side skal ligge helt stille bare på grund af det, så her kommer en kort update...
Jeg har nu været i gang med grundtræningen siden august, og det går støt fremad med formen. Jeg har allerede været i gennem en del lange ture og nogle hårde aerobe intervaller. Dejligt at mærke at overskuddet på intervallerne bliver større og større. Det varer ikke mange uger før jeg begynder at trappe ned på den aerobe træning, men inden da skal jeg lige i gennem en Cooper test. Mit mål er 3600 m.

Overraskende nok går det lige så godt med vægttræningen. Efter 4 måneders ufrivillig pause havde jeg regnet med, at jeg var gået noget tilbage i styrke, men efter nogle hårde første uger, er jeg allerede på et højere niveau end sidste år. Jeg træner normalt vægt sammen med Martin Krabbe og vi er gode til at presse hinanden. Vi er begge udprægede konkurrencemennesker, så hvis den ene sætter pr i en vægtøvelse, så gør den anden det med 90% sandsynlighed også. I går udmøntede det sig til at Krabbe slog pr i frivend med 8x80 kg, og jeg slog pr i samme øvelse med 7x90 kg samt i bænk med 8x85 kg. Forhåbentlig er dette bare begyndelsen...
|